KLAVERTRIOEN er en af kammermusikkens mest elskede og forpligtende besætninger. Med JOSEPH HAYDN, der skrev hele 45 trioer og dermed i høj grad var med til at forme genren, fik kombinationen af violin, cello og klaver en tradition, der siden har fulgt enhver komponist, der har turdet nærme sig den.

I dette program mødes fire komponister på tværs af tid og sted — alligevel forholder de sig alle til den samme tradition. SALLY BEAMISH skrev TRANCE som en direkte hyldest til HAYDNS TRIO i FIS-MOL, og de to åbner aftenen side om side. KAIJA SAARIAHO — en af vor tids mest hyldede komponister — indrømmede selv undervejs i arbejdet med LIGHT AND MATTER, at hun gennem hele sin karriere havde tøvet med at skrive for klavertrio — måske netop på grund af besætningens lange og tunge tradition.

Det forstår man godt, når man hører aftenens hovedværk. FRANZ SCHUBERTS TRIO NR. 2 i ES-DUR, skrevet et år før sin alt for tidlige død som 31-årig, er, på trods af at være et af kammermusikkens mest beundrede og anerkendte værker, sjældent fremført — ikke fordi det er glemt, men fordi det stiller usædvanlige krav til alle tre musikere på én gang. Det er et vældigt og generøst stykke musik, et af de mest betydningsfulde og overvældende mesterværker genren har frembragt — en oplevelse for både udøver og lytter.

S. Beamish (1956) – ‘Trance’
J. Haydn – Klavertrio fis-mol Hob XV 26
K. Saariaho (1952-2023) – ‘Light and Matter’
-pause-
F. Schubert – Klavertrio nr 2 i Es-dur op 100 (D929)

Fotograf: Willem Stam