Gennem året er Beethoven blevet fejret. Musikerne i Østerbro Koncertforening har sammen og i et væld af andre sammenhænge spillet hans musik og er blevet en smule klogere på hans værker.

Den musik, Beethoven skriver, beskriver på samme tid noget dybt personligt og noget universelt. Og jo mere, man som musiker går i dybden med værkerne og prøver at finde frem til præcis det udtryk, Beethoven ville have, jo mere åben bliver musikken for tilhørerne.

Frugten af dette arbejde vil vi gerne vise med “Grand Finale: Rundt om Beethoven”. Det bliver en serie på seks koncerter mens efteråret tager til.

Ud over vores faste ensembler byder vi på to internationale, spændende gæsteensembler, Concerto Copenhagen og Stockholm Syndrome Ensemble, som er gået med på vores idé om at udforske Beethovens verden.

Tag en god ven under armen og kom med til vores udforskende koncertrække!

20.10 Trio Amerise
27.10 Concerto Copenhagen
28.10 Messiaen Quartet Copenhagen
2.11 Stockholm Syndrome Ensemble
17.11 Dahlia String Trio, del 1
18.11 Dahlia String Trio, del 2