Lørdag 11. maj 2024

osterbro2024

Familiekoncert med strygekvartetten AKELA

Kl 10.30 og kl 13.00

Familiekoncert for børn 3-10 år Varighed: 40 minutter – fællessang.

Har du sunget “Jeg ved en lærkerede?” og “Solen er så rød mor”? Så kender du også komponisten Carl Nielsen – måske helt uden at vide det! Han har nemlig skrevet melodier til nogle af de allerbedste danske sange, der findes. Og så har han også skrevet rigtig god musik for strygekvartet.
Med ‘Den unge Carl’ tager vi et spring tilbage til en ganske almindelig dag i Carl Nielsens liv i 1874. Vi skal følge den 9-årige Carl fra morgen til aften, hvilket indebærer alt fra drengestreger i skolen, kampe i hønsegården til et bal og hans mors aftensange inden han går til ro.Flere af sangene synger vi i fællesskab!Strygekvartetten AKELA har i samarbejde med Levende Musik i Skolen produceret en forestilling om den store danske komponist,Carl Nielsen. Kvartetten blev dannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2019 og har sidenhen fortolket det klassiske kvartetrepertoire med nærvær og nysgerrighed til kammermusikfestivaler, internationale konkurrencer og koncerter i ind- og udland. I 2023 modtog alle kvartettens medlemmer Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens Talent-pris.
Koncerterne støttes af Østerbro Lokaludvalg og William Demant Fonden 

Billetter: 10.30 safeticket.dk/ 13.00: safeticket.dk