Mary Bess Westenholz (1857-1947) er én af de store heltinder i Unitarismens danske historie. Uden hende havde dansk Unitarisme næppe fået en så flyvende start, som den fik. Hendes mod og kampånd er virkelig et eksempel til efterfølgelse. Hun er det nærmeste, man kan komme til en moderne kætterforfølgelse i det 20. århundrede. Og som et cadeau til den tidlige danske Unitarismes selvstændighedsfølelse vovede man i år 1900 at gøre Mary Bess til den første formand/kvinde i Dansk Unitarismes historie. I mange år var hun tillige en ivrig redaktør og en skarp pennefører af Det frie Kirkesamfunds (forgængeren for Unitarisk Kirkesamfund) blad Protestantisk Tidende. Som moster til Karen Blixen var hun med sin stærke slægts- og pligtfølelse med til at understøtte Karen Blixens afrikanske farm i Kenya økonomisk.
Niels Kjeld Thorsen er forfatter og cand. mag. i historie og idéhistorie/filosofi. Fra 2020-24 var han formand for Unitarisk Kirkesamfund og er stadig medlem af bestyrelsen.
Der er gratis adgang til denne talk, hvis man har billet til en af dagens andre koncerter.